mandag den 18. marts 2013

DRØMMER OM...

...snart at kunne smide minien ud af soveværelset og ind til storesøsteren og så endelig få det der "rigtige" voksen-soveværelse...

Drømmer om Kartell sengeborde, en rigtig seng med sengeramme (og ikke den her pinlige ungdomsværelse 1,5 mands boxmadras med ben), lækkert sengetøj, nye lanper og et fedt sengetæppe fra Hay...

søndag den 17. marts 2013

LYNHURTIG BUKSEDRAGT

Trængte lige til at afreagere ved symaskinerne, hvilket sker alt for sjældent, da de skal pakkes frem og væk igen efter brug... glæder mig virkelig til at vi køber et hus hvor der er plads til alt mit krea-dims.

Jeg har syet denne efter et mønster i denne bog - det tog 1,5 time fra jeg startede med at klippe til jeg var færdig - vældig snapt ;-)

Stoffet er grå velour fra Stof og Stil, Velourbåndet fra Rema 1000.

fredag den 15. marts 2013

ENDELIG MEDLEM AF HÆKLEKLUBBEN

Til min egen store irritation har jeg aldrig lært at hækle, så den anden dag besluttede jeg at NU skulle det være. Med god hjælp fra et par kreative hoveder fra Trendsales bl.a. Frk.Fløjgaard og denne video lærte jeg mig selv at hækle bedstemorfirkanter... Stolt? Oh yes :-D

Alle materialer og nål er fra Søstrene Grene 

onsdag den 13. marts 2013

PÅSKEÆG MED MASKINGTAPE/WASHITAPE

Jeg har længe haft det her maskingtape liggende i skuffen uden helt at vide hvad jeg skulle bruge det til - og vupti - påskeæg. Jeg har bare klistret en håndfuld striber på kryds og tværs, lavet en skabelon at tegne efter og så limet 2 stykker sammen, Voila!

Papiret er fra Tiger og tape fra Søstrene Grene